Facaderens
Når facaden begynder at se trist og beskidt ud kan det være en god ide med en facaderens. På den måde kan du gøre bygningen mere indbydende og lækker at se på og du kan sørge for, at den har de bedst mulige forudsætninger for at forblive pæn i længere tid.
Med en facaderens får du ikke bare fjernet de synlige spor af alger, mos og lav, men også rødder og sporer, der ellers kan være med til at gøre, at algerne vokser frem igen med samme hast som mælkebøtter i foråret.